Introduktion
Kurset giver dig indblik i ledelse og hvilke dilemmaer, der er forbundet med ledelse. Dagen består af teori og praktiske øvelser, som hjælper dig til øget indsigt i, hvad lederjobbet indeholder. Du får derfor et bedre beslutningsgrundlag til at træffe beslutningen, om du skal forfølge en karriere som leder.
Formål
Formålet med kurset er at give dig et indblik i, hvad personaleledelse kan være og give indsigt i de opgaver, som man som leder varetager.
Udbytte
Sammen med hesten udfører du øvelser, som giver dig indsigt i dine evner som leder. Du bliver faciliteret undervejs gennem de praktiske øvelser, men du får også stof til eftertanke under teorien.
Ledelse er en praktisk disciplin, hvorfor de praktiske øvelser er målrettet til at træne dit kommende lederskab og give input til din lederprofil.
Du træner din evne til at give feedback sammen med de andre deltagere. Evnen til at give feedback er essentiel sammen med din selvindsigt. Selvom det viser sig, at du ikke har lyst til at være leder, kan du bruge de opnåede indsigter i din evne til at lede dig selv fremadrettet.
Hesten er en stærk samarbejdspartner til at spejle din adfærd og dermed dine evner til at lede. Du træner din evne til at kommunikere og kan du få følgeskab fra hesten, kan du også med medarbejdere. Evnen til at kommunikere og sætte klare mål er meget vigtige kompetencer i lederrollen.
Målgruppe
Du overvejer personaleledelse som karrierevej
Planlagte kurser
23. marts 2023
Priser
DKK 2.499,-
Der kan opnås rabat, hvis man tilmelder flere fra samme organisation.
Heste
Der indgår heste, og du behøver ikke have hestekendskab. Alle øvelser foregår fra jorden, så du arbejder med din nonverbale kommunikation.