Kursus med heste har været sat mere eller mindre på standby i 2020. Jeg kan se tilbage på et år, hvor jeg afviklede to kurser med masser af afstand og håndsprit. Men hestene var stadig med, for de smitter ikke – ihverfald ikke med corona. Til gengæld smitter de med alt mulig andet, som gavner dit lederskab. De har også en anden fornem egenskab: De lyver ikke. Jeg tror faktisk ikke, at heste er i stand til det, og jeg skal heller ikke komme ind på, hvorfor mennesker vælger at lyve. I stedet vil jeg fremhæve de hurtige resultater, som hesteassisteret udvikling skaber:
- Du får sparring, som du kan bruge til at udvikle dit personlige lederskab
- Et stort spejl, der viser dine styrker og udviklingspunkter
- Du får en oplevelse, som du ikke glemmer
Jeg skal snart teste mig selv. Min virksomhed er stort set sat på nul, da jeg har afvist, at jeg kan lederudvikle via zoom med heste. Men det er der nogen, der siger, at det kan man godt. Så jeg tager min egen medicin og skal på train the trainer kursus sidst i januar hos www.horsedream.com
Så måske kan du inden længe komme på kursus hos mig digitalt, men stadig med alt det gode, som hesten gør ved os. Jeg starter året med et lille bitte webinar, der fortæller dig om hesteassisteret udvikling. Mere om det senere.